Vores arbejde tager os vidt omkring, og derfor besøger jeg af og til Rødby og Rødbyhavn; af andre årsager, end at tage færgen væk derfra.
Og nogle gange, når vi er der, er der tid i overskud. Så hiver jeg kameraet frem. Det gjorde jeg også denne forårsdag i maj 2019. Jeg har været i Rødby mange gange siden, men det er ikke blevet til flere fotos endnu. Det kommer nok ved næste besøg.
Rødby er det man, uden at fornærme nogen, vil jeg tro, kan kalde en søvnig provinsby. Der er efterhånden ikke meget handelsliv tilbage i gågaden, som tæller flere tomme end fyldte lokaler. Her er meget ro. Masser af ro! De få folk der var på gaden, slentrede afsted, som om der ikke var noget de skulle nå. Det skulle de måske heller ikke.
På havnen var der heller ikke meget liv. Fra færgelejet afgik færgen imod Puttgarden, med et par hundrede turister vil jeg tro, som var i transit. Uden at stoppe ind i Rødby. Direkte til færgen, ombord, og videre. Videre til det europæiske fastland, som Rødbyhavn i mange, mange år har forbundet vores del af Danmark med.
Det udsyn der kunne følge med en sådan position, lader til at være helt fraværende i Rødby. Byen har ikke brug for at være moderne, eller tage nye ting til sig. Rødby er Rødby, og vil tilsyneladende være Rødby til den dør.
Man har store forventninger til bro-byggeriet på Fehmern. Så kommer der arbejdspladser, og så blomstrer byen igen. Det tror man på, på disse kanter. Indtil da er der ikke rigtig nogen der gør noget.
På havnen ligger også byens bådeværft, hvor et gammelt skib blev sat i stand af en ung mand, som i øvrigt var aldeles snakkesaglig. Han fortalte om processen med at få det fine, gamle skib i vandet igen, og det var enormt spændende. Der duftede af en dejlig blanding af træspåner og tjære, og det var lige som det skulle være.
Fotos fra 14.05.2019 / Kamera: Xiaomi Redmi 6
Skriv et svar