Restaurant Fjorden på HEstehovedet

Udenfor Nakskov, helt derude hvor kragerne vender, ligger Hestehovedet og Hestehovedet Strand. En lille perle, som vi først for nyligt har fået øjnene op for.

Et aktivt sted, særligt om sommeren, med campingplads, god badestrand med lang badebro, fin legeplads, arrangementer – og Restaurant Fjorden.

Fjorden har vi besøgt to gange. Første gang i juli 2025, og så igen i april i år. Begge gange var vi imponerede af forholdet imellem pris og kvalitet, for du får noget for pengene på disse kanter.

Sommerens besøg bød for mit vedkommende på deres sildeplatte, som blev serveret med gavmilde mængder brød, tre slags sild, æg og alt hvad der i øvrigt hører til. Jeg kørte bil, så jeg sprang snapsen over, men den var de naturligvis også leveringsdygtige i. Det smagte fantastisk, og alt var friskt og sprødt. Prisen på 135 kroner kan man simpelthen ikke sige andet til, end at det var aldeles rimeligt!

Forårets besøg bød på et stjerneskud. Jeg måler ofte kystnære restauranter på, om de kan lave et stjerneskud, og det kan de på Restaurant Fjorden. Hold op det var lækkert! Og der var rigeligt af det. 172 kroner for den anretning er aldeles rimeligt. Jeg fik spist mig igennem, men Alette kæmpede. Så er der nok – og det værste er, når der ikke er nok.

Det er heldigvis ikke et tema på Fjorden, hvor der altid er rigeligt på tallerkenen, og som regel mere end der forventes sådan et sted. Vi er gået glade og mætte fra bordet begge gange, og stadig med flere penge i pungen end hvis vi skulle have haft samme anretning, og særligt i samme kvalitet, længere nordpå.

Næste gang skal jeg prøve deres camembert, som efterhånden fåes alt for få steder.

Tak for mad – vi kommer helt sikkert igen!


Restaurant Fjorden – Hestehovedet 5, 4900 Nakskov
Se aktuelt menukort og åbningstider på: www.restaurant-fjorden.dk

Læs flere indlæg med de samme temaer som dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *