Vi besøgte Röhsska Museet i Göteborg i marts måned 2024, og var heldige at opleve udstillingen af Elsa Pärs Berglunds fantastiske damask væverier.
De 28 udstillede værker er en del af museets permanente udstilling, og blev testamenteret hertil af kunstneren inden hendes død i 2005.
Röhsska Museet / Vasagatan 39, 411 37 Göteborg, Sverige
Åbent tirsdag-søndag / Entré 70 SEK – børn og unge under 20 år gratis
https://rohsska.se/
Elsa Pärs-Berglund voksede op i Helsingborg sammen med sine fire søstre. Hendes far, Emil Persson, var handelsrejsende, mens hendes mor, Syster Sylvia, født Nilsson, var en torpedatter fra Kylingaryd i Blekinge. Som ung arbejdede moderen på en fabrik i Malmö, hvor hun syede skjorter, og hun lærte alle sine døtre forskellige former for syning. Efter småskolen kom Elsa ind på Norrehedsskolen i Helsingborg, ledet af reformpædagogen Arvid Gierow, hvor hun gik i en eksperimentklasse, og her blev hendes kunstneriske talenter for alvor bemærket.
Som fjortenårig arbejdede Elsa på Lindströms papirindustri, hvor hun malede julesager som nissehoveder og papirlanterner. Året efter fik hun arbejde hos fotofirmaet Almqvist og Cöster, hvor hun lærte at retouchere billeder. I sin fritid malede og tegnede hun detaljerede naturalistiske værker, ofte i akvarel. Med disse søgte hun ind på Valands kunstskole, hvor hun begyndte i 1941 under lærer Nils Nilsson. Året efter begyndte også Bengt Berglund, som hun giftede sig med i 1945, samme år som hun afsluttede skolen. Under studietiden tog hun også på studierejser til Norge og Danmark. Efter skolen brugte hun mest tid på familien og forsørgelsesarbejde, og hun blev mor til tre børn: Lotten Holm, Ola Berglund og Pontus Berglund.
I årene 1955-1956 tog hun et kursus i kartritning på Sløjdforeningens skole, hvorefter hun fik arbejde som kartritar, først i Lysekil og senere i Göteborg. Sammen med sin mand udstillede hun sine malerier i Uddevalla i 1959, og hun deltog i fællesudstillinger med Helsingborgs kunstforening på Vikingsberg i 1947-1948. I 1968 havde hun sin eneste separatudstilling på galleri S:t Nicolai i Stockholm. Forud for udstillingen boede hun i Ierapetra på Kreta, hvor hun lod sig inspirere af græsk middelalderkunst. Flere af Berglunds malerier til udstillingen skildrede de undertrykte, men samtidig stærke græske kvinder. Tidligere havde hendes kunst primært bestået af stilleben, portrætter og landskabsmalerier i olie eller pastel.
Fra 1970 skiftede hun næsten helt over til at skabe billedvævninger, både gobeliner og billedtæpper, med stærke politiske undertoner, inspireret af den norske kunstner Hannah Ryggen og med udgangspunkt i Vietnambevægelsen. Det var med disse tydeligt politiske vævninger, at hun for alvor fik sit kunstneriske gennembrud. Som tekstilkunstner var hun selvlært, men i 1974 tog hun et kursus i billedtæpper på Bohussløjd. Omkring midten af 1970’erne boede hun og familien på Backa Västergård på Hisingen. I 1977 producerede SVT den 30 minutter lange dokumentarfilm “Vævens budskab”, som viser hendes tekstilkunst. Elsa Berglund døde i Strömstad den 11. september 2005. Ved sin død testamenterede hun dele af sin samling til Röhsska museet, som nu har 28 af hendes vævninger.
Elsa Pärs-Berglund, vævninger på Röhsska Museet, Göteborg, marts 2024.
Skriv et svar