Hamburg
Moin, moin!
Med sine godt to millioner indbyggere, er Hamburg den næststørste by i Tyskland. Det er en moderne storby, med alt hvad dertil hører. Her spiser du godt, du kan nyde smukke udsigter langs Elben og der er uanede muligheder for at shoppe.
Men Hamburg er meget mere end det. Det er de små, grafittifyldte gader i St. Pauli, det er den livlige Reperbahn, det er havnefronten med de store skibe og de mange fiskerestauranter, det er Alsteren, der spreder liv midt i byen, det er endeløse shoppinggader, det er store parker – her er kort sagt noget for alle.
Vi elsker Hamburg, og vi tager dertil så ofte vi kan. Det er vores go-to-sted nummer ét, når vi trænger til lidt frisk luft i hverdagen. Her kan du finde indlæg om nogle af vores oplevelser og anbefalinger i den tyske storby.