Nachtflohmarkt i St. Pauli

Hver onsdag aften fra 18-22 er der loppemarked ved Rindermarkthalle i St. Pauli-bydelen i Hamburg. Det er ikke noget stort loppemarked (i hvert fald ikke den dag vi var der), men hvad det mangler i størrelse, har det til gengæld i charme og beliggenhed.

Rindermarkthalle ligger lige op ad den ikoniske Feldstrasse U-Bahn, som er porten til dét St. Pauli vi elsker. Grafitti, flippede typer, autonome, og en masse kulturer, der smelter sammen i en stor potte af dufte, sprog og farver.

Markedet foregår på pladsen foran hallen, og er udendørs. Det løber fra april til september, og er rigtig godt besøgt. Her er mest tøj, men også lidt andre ting og sager.

Er du alligevel i St. Pauli en onsdag aften, så er det absolut et besøg værd.

Rindermarkthalle, Neuer Kamp 31, 20359 Hamburg, Tyskland

Fotos taget den 03.08.2022.

Nachtflohmarkt ved Rindermarkthalle i St Pauli.
Nachtflohmarkt ved Rindermarkthalle i St Pauli.
Nachtflohmarkt ved Rindermarkthalle i St Pauli.

Læs flere indlæg med de samme temaer som dette:

Ét svar til “Nachtflohmarkt i St. Pauli”

  1. […] Nachtflohmarkt i St. Pauli […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *