For en uge siden stiftede jeg første gang bekendtskab med den islandske kunstner Steinunn Thórarinsdóttir , da jeg stod ansigt til ansigt med hendes to “Crusaders” på Rigshospitalet.
Der var noget ved dem der fangede mig. Noget i udtrykket og materialevalget, som bare fik det hele til at stemme, på den der måde, hvor man bare vil have mere.
Det var kommet mig for øre at endnu et af hendes værker stod offentligt tilgængeligt, udenfor Terminal 3 Københavns Lufthavn. Jeg lod med vilje være at undersøge mere omkring værket, inden jeg satte kursen imod lufthavnen. Jeg ville overraskes.
“Udenfor Terminal 3” er et vidt begreb, fandt jeg ud af. Jeg parkerede helt omme på den anden side af Terminal 2, og kunne – da jeg nærmede mig 3’eren – konstatere at værket i hvert fald ikke befandt sig på dén side. Det gjorde det til gengæld på den anden.
Dér stod de, de to figurer, på deres stenblokke, som tilsammen udgør værket “Gravity”. Kan det hedde andet, når det står i en lufthavn? De to er ved at lette, ser det ud til.
Endnu engang så jeg ét af Steinunns værker, på et sted hvor det bare passede ind. Sådan fuldstændigt! Gravity, selvfølgelig. Og naturligvis skal de stå, som de står, disse androgyne væsener.
Jeg havde igen sådan et øjeblik. Sådan et, hvor man bliver rørt af kunst, som en fremmed har skabt. Ikke rørt til tårer, men rørt inderst inde, hvorfra glæden bruser ud. Jeg havde glædet mig til det her, jeg havde ledt efter værket, jeg havde fundet det, og jeg blev ikke skuffet. Bravo!
Steinunn Thórarinsdóttir (f. 20. april 1955). Islandsk billedhugger, uddannet i England og Italien.
Hendes arbejder består oftest af androgyne menneskelige figurer, gerne i jern, bronze og glas.
Skriv et svar