Billeder fra Ebeltoft

I sensommeren 2022 skulle vi til Århus og Grenå for at levere møbler, så det var oplagt at tilbringe en tidlig aften i Ebeltoft inden turen gik hjemad igen.

Blandt de mest ikoniske bygninger på hele Djursland, er Ebeltofts gamle rådhus fra 1789. Rådhuset fungerede faktisk kun som sådan frem til 1840, hvorefter det i godt 70 år fungerede som privatbolig. I 1909 overtog Ebeltoft Museum bygningen, og de har haft til huse her lige siden.

Ellers består Ebeltoft langt henad vejen af toppede brosten, stokroser, bindingsværk og udsigt til vandet. Det er fabelagtigt.

Der er så hyggeligt i Ebeltoft, og vi blev enige om, at det er et af de steder vi skal tilbage til, og have bedre tid. Meget bedre tid. Vi så butikkerne, vi så bryghuset, og vi så sågar Fregatten, men vi prøvede dem ikke, for tiden var ikke til det, og de var i øvrigt lukkede.

Lidt fotos blev det dog til. Ebeltoft er uhyre fotogen!

Fotos fra 29.08.2022

Torvet i Ebeltoft
Gågade i Ebeltoft
Ebeltoft Rådhus
Ebeltofts Gamle Rådhus fra 1789

Læs flere indlæg med de samme temaer som dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *