Skoven i Maj: Kogler

Det her indlæg er mest for min egen fornøjelses skyld. Et nyt påfund; en scrapbog over årets gang i den skov, jeg holder så meget af.

Få kilometer fra vores bopæl, i kvarteret hvor jeg er opvokset, ligger Kalbyrisskoven. For enden af Skyttemarksvej, ligger der en lille parkeringsplads ved et af forsvarets reparationsanlæg. Den lille plads har de senere år været udgangspunkt for utallige vandringer ind i skoven, og i Fredskoven, der ligger lige på den anden side.

Tidligere gik jeg derhen. Det er jeg for doven til i dag, men jeg boede også tættere på da jeg var yngre.

Om man ankommer til fods, på cykel eller i bil, er skoven altid fuld af oplevelser og hemmeligheder, der venter på at blive opdaget. Det var den også denne dag, hvor det piblede frem med nye kogler. Det var dagens højdepunkt, iblandt mange andre store små oplevelser.


Lidt skov-viden: På det første billede ses en gran, med små, unge kogler. De er røde, og det er den røde farve på de unge kogler, der har givet navn til træet de sidder på – rødgran. It’s as simple as that!

Kalbyrisskoven, Næstved, d. 5. maj 2024

Læs flere indlæg med de samme temaer som dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *