Nogle gange fører vores arbejde os ud i nogle magiske kroge af vores land. Denne dag i maj 2024 var ingen undtagelse, og vi var så heldige at finde stranden ved Nordfeld på Møn.
Det er måske overflødigt at nævne, at vi – udover selskabet fra en flok svaner på vandet, himlens fugle og havørrederne i vandet – havde stedet for os selv denne formiddag.
Stranden er noget nær det nærmeste man kommer urørt strand i dette land. Selvfølgelig er der sporadiske spor efter mennesker, men de store dynger af sten, efterlader det indtryk, at ingen har rodet dem igennem for nyligt.
De store, væltede træer på stranden bidrager til den næsten Robinson Crusoe’ske stemning, og at ingen har ulejliget sig med at trække dem væk, er endnu et vidnesbyrd om freden, og roen, der findes her.
Er du på Møn, og vil du have en storslået naturoplevelse udover det sædvanlige, så find en vej til stranden ved Nordfeld. Møn har mange smukke steder, og det her er absolut i min top fem.
Nordfeld strand, Møn
Hvis du er på Møn, kan jeg også anbefale: Nyord | Liselund | Stege
Mere om Møn »
Skriv et svar