Da vi i 2017 skulle til Tenerife, var det ikke med min gode vilje. De Kanariske Øer havde for mig altid stået som et skamfuldt monument over masseturismen, der ødelagde destinationerne, og gjorde de lokale til deltagere i et cirkus, der mest af alt havde til formål at holde turisterne glade, og sulten væk.
Men jeg vidste intet. Absolut intet! Tenerife var en levende ø, med et stort lokalt kulturliv, industri, shopping-muligheder som på fastlandet og gastronomiske oplevelser der fint kan måle sig med resten af kontinentet. Der var turister, ja. Og der var også mange. Men ikke ødelæggende mange.
De fleste steder hørte man kun spansk, når man hørte stemmer.
Puerto de la Cruz er en af de hyggeligste byer på Tenerife. Selvom byen er blevet moderniseret – især langs kysten – er der stadig masser af historie man kan se på, og dykke ned i. Det er et af de steder jeg gerne vil tilbage til.
Billeder taget i januar 2017.












Skriv et svar