Min kæreste Alette har en særdeles kreativ hjerne, og nogle gange ser hun motiver som er fantastiske. Dér, lige foran øjnene, og uden at jeg så meget som ænser dem.
Det skete sidste weekend i Malmö. Vi var tjekket ind på Best Western Noble House sammen med et vennepar, og vi skulle se deres værelse. Alette træder ind i rummet, kigger mod vinduet og siger “Eeeeeej”. Det var udsigten der begejstrede hende, og selvom jeg ikke ved første øjekast bemærkede det, kan jeg nu se hvorfor.
Sikke farver, sikke former. Jeg forventer at se Thomas O’Malley spadsere henover én af murene lige om lidt. Fantastisk foto, som jeg har fået lov at låne.
Jeg har selvfølgelig lånt det, og jeg har redigeret det, som jeg også gør med alle fotos jeg selv tager. Nogle gange skal man lade tingene være uredigerede, og andre gange bibringer redigeringen motivet noget nyt. Herunder kan du bedømme selv.
Tak for lån, Alette
Besøg Alettes profil, Made by Lieberkind, på Instagram



Skriv et svar