Storstrømsbroen har i snart 90 år forbundet det nordlige Falster med Masnedø ved Vordingborg, og været en vigtig del af infrastrukturen for både tog, biler, cyklister og fodgængere på Sjælland. Snart er den fortid.
Storstrømsbroen har en to-sporet vej, et jernbanespor og en kombineret cykel- og gangsti. Den åbnede i 1937, og bliver i 2027 endeligt erstattet af den nye Storstrømsbro, som har været under opførsel siden 2018. Efter planen skal jernbanedelen af den nye bro åbne i 2025 og vejbanen i 2027, hvorefter den eksisterende bro skal rives ned.
Om der kommer til at stå noget tilbage af den gamle bro er stadig uvist. Der har været forskellige forslag fremme, blandt andet ét om at lade nogle af de gamle beton-pilloner stå og række igennem vandoverfladen, og lade dem udsmykke med skulpturer.
Om det bliver virkelighed er endnu ikke vist, men det er i hvert fald en fantastisk idé hvis man spørger undertegnede.
Siden 2019 har al togtrafik til Tyskland været omlagt over Storebælt og igennem Sønderjylland, men det er planen al godstrafik i fremtiden igen skal køre over den nye Storstrømsbro – og hvem ved, måske en dag genoptages passagertrafikken direkte til blandt andet Hamburg måske også af den rute. Regionaltog til Lolland og Falster kører stadig på den gamle bro i dag.
Jeg tog lidt billeder af den gamle bro, samt byggeriet, en solskinsdag i foråret 2025.






Skriv et svar