Kitzbühel Alperne

Kitzbüheler Alpen, hedder området på lokalsproget, og er betegnelsen for alperne rundt om byen Kitzbühel i Østrig. De er som navnet antyder en del af bjergkæden Alperne, og strækkker sig fra Zillertal i vest til Zell am See i øst.

Vi overnattede en enkelt nat lige uden for Kitzbühel, og benyttede lejligheden til at køre en tur til Zell am See. Undervejs kommer man igennem en god bid af Kitzbühel Alperne, og vi stoppede blandt andet ved en udsigtsplads med en fuldstændig fantastisk udsigt over Mittersill. Det var svært at gøre stedet nogen retfærdighed med mobilkameraet jeg havde til rådighed, men forsøget ses herunder.

Området er fantastisk smukt, og byder på alt fra stejle bjergsider til grønne enge, små hyggelige byer og smukke søer. I vinterhalvåret er Kitzbühel et af de største skisportssteder i Alperne.

Udsigtspunktet vi holdt ind ved ligger ved Jochbergthurn på Pass-Thurn-Strasse.

Alle fotos taget med Samsung Galaxy S21 d. 4./5. juli 2022.

Panorama, kreeret af Google Fotos.

Ferienhotel Alpenhof

Paß-Thurn-Straße 6, 6371 Aurach bei Kitzbühel, Østrig

Vi overnattede på dette hotel, lige uden for Kitzbühel. Hotellet har dansk ejer og vært, hvilket vi først fandt ud af ved ankomsten. Alt er i orden, fra værelserne (med en fabelagtig udsigt til bjergene!) til morgenmaden og betjeningen.

Udsigt fra Ferienhotel Alpenhof.

Læs flere indlæg med de samme temaer som dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *