Forsvindinger på Fotografisk Center

Jeg havde aldrig besøgt Fotografisk Center i Staldgade, da jeg i sidste uge opdagede at de skulle have fernisering på udstillingen “Forsvindinger”.

Udstillingen præsenterer værker af 13 danske og udenlandske kunstnere, alle kredsende omkring begrebet “Forsvindinger” – altså det forgængelige, det der forsvinder eller det der er på vej væk.

Til trods for at være en relativt beskeden udstilling, når det kommer til størrelsen (så mange kvadratmeter råder centeret heller ikke over, desværre!) er det en bevægende og fængslende oplevelse. Der er virkelig meget der er virkelig godt.

Navne som Niina Vatanen og vores egne Paula Duvå og Torben Eskerod har bidraget, og det borger for en vis kvalitet. Ferniseringen jeg var til var gratis, og ellers koster entréen 40 kroner. Det er nærmest latterligt billigt, i forhold til hvad det ellers koster at opleve så stor kunst.

Er du i København, så slå et smut forbi den gamle kødby, og giv dig selv en sublim oplevelse i selskab med nogle af vor generations bedste fotografer.

Fotografisk Center, Staldgade 16, 1699 København

Du kan læse meget mere om udstillingen på hjemmesiden for Fotografisk Center:
https://fotografiskcenter.dk/

Læs flere indlæg med de samme temaer som dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *