Latinerkvarteret. Alene navnet oser langt væk af lige dele Paris og Kim Larsen, og sandheden er, at vi i dette tilfælde er langt fra begge dele.
Vi er i Århus / Aarhus – smilets by, 80’er musikkens by, hjemsted for de Hvi’e, og for “latinerkvarteret”.
I grove træk er latinerkvarteret det, der ligger mellem domkirken og Nørrebrogade på den ene led, og mellem havnebassinet og Lille Torv på den anden. En beskeden størrelse, med en stor atmosfære.
Her finder du en perlerække af indie-butikker, hyggelige caféer, gademusikanter og andre flippede typer. Og nå ja, et hav af turister, som os selv.
Navnet “Latinerkvarteret” har en fascinerende oprindelse. Det stammer fra det 19. århundrede, hvor kvarteret var hjemsted for byens lærde og studerende, der ofte talte latin som et fælles sprog. Denne intellektuelle arv kan stadig mærkes i dag, da Latinerkvarteret er hjemsted for flere universitetsbygninger og er kendt for at have et livligt akademisk miljø.
En af de mest bemærkelsesværdige træk ved Latinerkvarteret er de smalle brostensbelagte gader, der er kantet med farverige huse og butikker. Her kan du finde små kunstgallerier, boghandlere, antikvitetsbutikker og designerbutikker. Det er det perfekte sted at udforske for dem, der elsker at snuse rundt i unikke butikker og gøre fund.
Er du i Århus, og skal du have stillet sulten, er latinerkvarteret altså et godt sted at bevæge dig hen. Vi var i Århus to gange i august, og første gang spiste vi på Café Drudenfuss i gaden med det lidet kønne navn “Graven”. Det var dog så fortrinligt, at vi spiste samme sted da vi vendte retur 14 dage senere. Herfra går altså vores aller varmeste anbefalinger til Drudenfuss!
Latinerkvarteret, 8000 Århus
Skriv et svar