Stevns Klint i marts

Danmark har mange smukke kyster, og mange flotte klinter. Én af de største, og mest spektakulære, er Stevns Klint.

Området er på UNESCO’s verdensarvsliste, og det forstår man godt, når man besøger stedet. Klinten, stranden og naturen i sig selv er imponerende; nærmest overvældende. Sten, sten og sten – sten at samle op, klatre på, kaste med, beundre, og sten at slå sig på. Det er råt, vildt og fedt!

Og så er der Højerup Kirke, som troner ud mod horisonten fra sin plads aller yderst på klinten. Man får fornemmelsen af at den kan styrte i afgrunden hvert øjeblik, og det kan den muligvis også. Det er en fed oplevelse at stå i den lille kirke, og se det særlige lys fra havet strømme ind ad den gamle dør til altanen. Det er vel, nå ja, nærmest guddommeligt.

Stevns Klint er en oplevelse for hele familien. Skal du ned på stranden kræver det en vis mobilitet, som det tydeligt ses på fotos herunder. Udsigten fra toppen kan alle dog nyde, og skulle man have lyst til noget at drikke eller en is, er det lille traktørsted ved parkeringspladsen åbent i sæsonen.

Fotos fra marts 2021.

Stevns Klint
Højerup Kirke

Læs flere indlæg med de samme temaer som dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *