Rostock i sort/hvid

Besøg i det centrale Rostock i august 2022. Vi var på vej retur fra Berlin, og skulle med færgen Rostock-Gedser. Vi var imidlertid fremme i Rostock lidt før beregnet, så det var en fin anledning til at se en smule af byen, som jeg ikke havde besøgt siden engang i gymnasietiden.

Vi havde kun et par timer, så vi parkerede bilen og slentrede forbi rådhuset ved Neuer Markt og nedad gågaden Kröpeliner Strasse, til springvandet ved Universitetspladsen.

Et herligt springvand i øvrigt med det opløftende navn “Brunnen der Lebensfreude”.

Vi nåede at nyde en let frokost, som for mit vedkommende bestod af en croissant, hos Mein Backhus – en bager, lige ved torvet. Der kom en byge imens vi sad der, så timingen kunne ikke være bedre, denne ellers meget varme dag.

Rostock er en stor by, i hvert fald efter danske standarder. Havde byen været dansk, var den kun overgået i størrelse af København og Århus. Men Rostock er tysk, og er for mange danskere blot et transitpunkt når man skal frem og tilbage fra det europæiske fastland.

Det er synd, for byen har – som de fleste storbyer – masser at byde på. Jeg ærgrede mig over at vi ikke havde lidt længere tid i byen denne gang, men det kan være vi vender tilbage. Rostock var i hvert fald en god oplevelse, denne eftermiddag.

Fotos taget 15.08.2022

”Raumklammer” Viergelindenbrücke, Rostock.
Neuer Markt, Rostock.
Rathaus, Rostock.
Kröpeliner Strasse, Rostock.
Mein Backhus, Rostock.
Universitätsplatz, Rostock.
Brunnen der Lebensfreude, Rostock.
Kröpeliner Strasse, Rostock.

Læs flere indlæg med de samme temaer som dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *