Løkken strand i sort/hvid

Der er noget helt særligt over Vesterhavet. Vinden, havet, mågerne, sandet. Der er højt til himlen, og langt til nærmeste kyst, når man stævner ud.

Vi har besøgt de fleste steder langs Vesterhavets kyst, og i juni 2021 gik turen blandt andet til Løkken Strand. Det var en blæsende dag, som dagene er flest på de kanter. Koldt nok til at man skulle have en jakke på, og varmt nok til at man kunne lege i sandet.

Et par af fiskernes kuttere var trukket op på stranden, og de dannede en fin kulisse for vores besøg. Nærmest ikonisk, grænsende til det clichéagtige, for et besøg ved Vesterhavet.

Fiskere så vi ingen af. Vi så kun turister, som os selv, men stedet var ikke overrendt denne blæsende formiddag i juni. Det betød til gengæld at man kunne fotografere, næsten uden forstyrrende elementer i billedet.

Alle fotos 29.06.2021
Kamera: Samsung A41

Fiskerbåde på Løkken Strand
Fiskekuttere på stranden i Løkken.
Løkken Strand
Løkken Strand.
Løkken Srand.
Laura leger i sandet på stranden i Løkken.
Strandhuse på Løkken Strand.
Små strandhuse på Løkken Strand.

Læs flere indlæg med de samme temaer som dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *